500 g hakket hjort eller rådyr
150 g bacontern
1 løg
2 fed hvidløg
50 g soltørret tomat
1 æg
½ dl mælk
Revet skal af en ½ citron
Rasp
1 rød peber
1 dåse flåede tomater
Frisk basilikum
Hvidløgspulver
100 g revet mozzarellaost
Salt og friskkværnet peber
Rist baconen på en pande, og lad det svitse til at fedtet er smeltet af. Kom løgene, der er hakket, ved og lad dem tage farve, hvorefter de finthakkede hvidløg tilsættes, som vendes i men de må ikke tage farve. Sluttelig kommes de soltørrede tomater på, hvor disse skal være skåret i tynde strimler. Når tomaterne lige er varmet igennem tages det af varmen og får lov til at køle lidt af.
Ælt farsen med æg, citronskal og massen af tomat og bacon. Tilsæt mælk og rasp så farsen bliver fast og krydre med salt og peber.
Kom farsen i et fad og form det som et brød, og kom lidt vand i bunden af fadet, hvorefter det sættes i ovnen ved 180 grader i 45 minutter.
Mens farsen står i ovnen laves tomatsaucen. Skær peberen i tern, og steg dem let i lidt olie, hvorefter tomaterne kommes i gryden, sammen med basilikummen.
Lad saucen koge i ca. 10 minutter hvorefter den blendes let med en stavblender og smages til med salt, peber og hvidløgspulver.
Når farsbrødet har stået i oven i 45 minutter tages den ud og tomatsaucen hældes ved, og mozzarellasaucen drysses over farsbrødet. Stil farsbrødet tilbage i oven i 15 minutter, hvorefter den er færdig til servering.
Serveres med spagetti
· Skrevet af clc
d. May 30 2010 18:06:09
272 Fremvisninger ·